Cirkulært byggeri

Cirkulært byggeri hvor materialer, hele komponenter, eller hele bygningsdele genanvendes, spiller en central rolle i omstillingen til en mere bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer.

Når man genanvender affald og gamle byggematerialer i nye byggerier, sparer samfundet ressourcer til gavn for miljøet – og samtidig kan det endda være en god forretning. Cirkulært byggeri er et centralt strategisk forskningsområde for DTU Byg i de kommende år.
Figuren viser en typisk livscyklus for en bygning. Her kan man se de centrale faser og processer, der er en del af cyklussen fra produktion til nedrivning. Illustration: Trafik- og Byggestyrelsen

Byggeri og produktion af byggematerialer er ansvarlig for udledninger af drivhusgasser, der samlet set anslås at udgøre 5-12 procent af verdens C02-udledning. Derudover udgør byggeaffald 35 procent af den samlede affaldsmængde i EU.

Byggeriet er også storforbruger af naturressourcer, og anvender 50 procent af de materialer, vi udvinder. Stigende urbanisering og den voksende middelklasse betyder, at verden får behov for at bygge mere, end der har været bygget i de sidste 4.000 år. Det skaber pres på ressourcerne og et pres på at udnytte de ressourcer, som er lagret i den eksisterende byggemasse.

En sektorudviklingsrapport fra DTU konkluderer, at der er brug for en plan for, hvilke kvalitetskrav der skal stilles til genanvendte materialer og komponenter, og at der er brug for udvikling af testmetoder, uddannelse og efteruddannelse for at sætte fart på udbredelsen af cirkulært byggeri. Rapporten er udarbejdet med input fra en række eksperter og aktører i den danske byggebranche.

Hvad er cirkulært byggeri?

Cirkulært byggeri er en strategi for byggesektoren, hvor energiforbrug og genanvendelsesmuligheder er afgørende for valg af materialer og metoder. Genbrug er tænkt ind, allerede inden materialerne bliver brugt første gang. Strategien skal føre til at ønsket om vækst bliver afkoblet fra brug af naturressourcer, så det nedbringer samfundets samlede klima- og miljøbelastning.

Omstillingen til cirkulær økonomi er baseret på tre strategier:

  • Skabe cirkulære ressourcestrømme gennem genanvendelse.
  • Forlænge materialernes brugs- og genbrugsfaser gennem reparation, renovering og genfremstilling.
  • Reducere brugen af naturlige ressourcer og maksimere effektiviteten i produktionsprocesser.

Omstillingen til cirkulær økonomi er kompleks på grund af branchens afgørende betydning for miljø, økonomi og sociale aspekter i samfundet. Cirkulært byggeri medfører store forandringer i branchen, alle aktører i værdikæden skal involveres, og der er brug for forskning, nytænkning og innovation, hvis omstillingen for alvor skal slå igennem.

Den grundlæggende udfordring er, at økonomisk vækst skal gøres mulig, samtidig med at byggesektoren bruger færre primære ressourcer. Det er derfor nødvendigt, at materialer og komponenter bliver bevaret med højest mulig værdi så længe som muligt. Ved at genbruge hele bygningsdele bevarer byggeriet de økonomiske værdier og den energi, der er brugt til at bearbejde råmaterialer og fremstille de enkelte bygningsdelene.

Hvor langt er vi med cirkulært byggeri?

Stadig flere arkitekter, ingeniører og bygherrer eksperimenterer med cirkulært byggeri. De forsøger at tænke ind fra første dag, at byggeaffald ikke skal ende i deponi eller som fyldstof under motorvejen, men anvendes i byggeriet. Men indtil videre bliver det mest ved pilotprojekterne.

Omstillingen til cirkulært byggeri stiller krav om en klar og vedvarende efterspørgsel, der kan drive markedet. Det gælder både for byggematerialer og byggeprocesser. Det skyldes, dels at markedet er nyt, og at de cirkulære principper endnu ikke er implementeret i udbudsregler, bekendtgørelse om farlige stoffer samt standardisering og certificering.

DTU´s sektorudviklingsrapport viser desuden at sektoren er ramt af store udfordringer på leverandørsiden. Udviklingen af et marked for en ny teknologi er typisk afhængig af både en efterspørgsel, der kan drive udviklingen, og af en leverandørside, der konstant afprøver nye produkter og processer og gradvist driver risikoen ned, så flere på både efterspørgsels- og leverandørsiden tager del i udviklingen af markedet.

Denne rolle på leverandørsiden er i Danmark aktuelt taget af nogle mindre arkitektvirksomheder. De større arkitektvirksomheder, bygherrer og entreprenører ser meget positivt på denne indsats, men de mellemstore og store arkitektvirksomheder er imidlertid optaget af andre vigtige dagsordener end cirkulært byggeri.

Sektorudviklingsrapporten konkluderer, at det er et strukturelt problem for udvikling og skalering af cirkulært byggeri, og at der mangler udviklere af markedet på leverandørsiden, som for alvor kan sætte skub i udviklingen.

Fem anbefalinger om cirkulært byggeri

Sektorudviklingsrapporten giver fem overordnede anbefalinger til en plan for skalering af cirkulært byggeri, som skal stå på 5 grundpiller:

  • Renovering af eksisterende byggeri skal være et hovedomdrejningspunkt, men indsatsen skal også omfatte nybyggeri
  • Byggematerialer genanvendes på højeste niveau, dvs. genbrug af de materialer, der teknisk kan genbruges.
  • Store og synlige effekter af indsatsen inden for alle tre brændende platforme i byggeriet:  varig adgang til ressourcer, mindskning af affald og nedbringelse af CO2-emissioner.
  • Testprojekter skal give mulighed for test af nye rammebetingelser inden for lovgivning og det tekniske fælleseje, og som kan danne teknisk baggrund for en egentlig skalering af cirkulært byggeri.
  • Danmark skal udvikles som Living Lab for hele verden, med en ambition om at medvirke til at løfte internationale udfordringer gennem forskning og innovation.

Forskning og innovation

Sektorudviklingsrapporten rummer også anbefalinger til forskning og innovation som er forudsætningen for, at det cirkulære byggeri kan udvikles. Anbefalingerne går dels på at udvikle metoder til at dokumentere byggekomponenters kvalitet med ikke-destruktive test, et forskningsprojekt som DTU Byg har sat i gang med støtte fra Innovationsfonden og Realdania. Derudover går anbefalingerne på at udvikle metoder til at vurdere miljøpåvirkninger af byggeri fra vugge til grav, og på at skabe teknisk viden om genbrug og udvikling af cirkulære processer.


Produceret i samarbejde med professor og sektionsleder for Materialer og Holdbarhed Lisbeth Ottosen fra DTU Byg og chefkonsulent Mads H. Odgaard fra Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation.