Hvordan fanger, lagrer og udnytter man CO2?

Det er den teknologi der lige nu bliver testet på forbrændingsanlægget Amager Bakke. Her er opstillet et pilotanlæg til CO₂ fangst hvor CO₂’en fanges i en væske. Væsken opvarmes herefter til 105 grader, hvorved CO₂’en frigives fra væsken. CO₂’en kan herefter opsamles og enten lagres eller anvendes.

Det er også muligt at fange CO₂’en direkte fra luften. Denne teknologi kaldes Direct Air Capture (DAC). Overordnet set er CO₂ fangst og DAC den samme teknologi. CO₂ fangst anlægget på Amager Bakke vil således også kunne benyttes til at fange CO₂ fra atmosfærisk luft. Der er dog en række forhold der gør sig gældende når man skal fange CO₂ direkte fra luften, blandt andet størrelse og afdampning af vand. Disse forhold gør, at andre teknologier kan være bedre egnet til at fange CO₂ fra atmosfæren. DAC er endnu en dyr måde at fange CO₂ på, men der findes en række demonstrationsprojekter bl.a. Climeworks ORCA anlæg på Island.

I forhold til alle CO₂ fangst-metoder er mere forskning nødvendig for at vise, hvordan energiforbruget kan bringes ned, så CO₂-fangsten ikke udleder mere CO₂ end selve industriprocessen eller kraftvarmeværket. Det kunne fx være gennem brug af varmepumper til at minimere den mængde energi, der bliver brugt i processen, eller ved at optimere sammensætningen af de kemiske væsker, der bruges til at fange CO₂.

Det skal forskning fra DTU være med til at finde ud af. DTU har bl.a. udviklet et mobilt anlæg, der kan fange CO₂ fra biogasanlæg og kraftværker. Derudover er DTU en af parterne i det CO₂ fangst-pilotanlægget ved Amager Bakke. Begge anlæg bliver brug til at indhente vigtige erfaringer fra driften, så CO₂ fangst-metoderne kan optimeres.

LÆS OGSÅ: CO₂-fangst - på en gang klimagevinst og god forretning.

I forhold til lagring af CO₂ i undergrunden, arbejder De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, sammen med DTU om at afdække de tekniske potentialer for at lagre CO₂ ved at pumpe det ned i den danske undergrund.

Beregninger fra GEUS har vist, at undergrunden formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO₂. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau.

Læs mere om lagring af CO₂ på GEUS's hjemmeside.

I forhold til udnyttelse kan CO₂ bruges i power-to-x processer til at producere grønne brændstoffer. Eksempelvis er det muligt via elektrolyse at omdanne strøm fra vindmøller og solceller til grøn brint og derefter fremstille gasser og flydende brændsler ved at tilsætte brinten kulstof fra CO₂ (Power-to-X). Teknologierne er dog endnu på et tidligt stadie.

Læs også power-to-x (link til power-to-x – tekst på bæredygtighedssite)