Tekst: Lotte Krull

Hvem gider at stå op klokken et om natten for at sætte en vask over? I fremtiden er det måske netop om natten, at det giver bedst mening at starte vaskemaskinen. For når hele vores elproduktion har sluppet de fossile brændsler og udelukkende er baseret på vedvarende energi, så er det ikke givet, at sol og vind producerer akkurat den mængde strøm på akkurat det tidspunkt, som vi forbrugere finder det belejligt.

”I vores nuværende elsystem er det kraftværkerne, der sørger for fleksibiliteten i elforsyningen, så produktionen af el altid matcher behovet, og vi kan skrue op og ned for værkernes produktion, så de to ting passer sammen. Men i takt med at vi udfaser de store værker og indfaser vedvarende energi, så mister vi muligheden for at styre produktionen af strøm. Så vi mister den fleksibilitet, som værkerne sikrer elforsyningen. I fremtiden bliver det i stedet forbrugerne, som skal være fleksible,” siger Henrik Madsen, der er professor ved DTU og gennem mange år har været i spidsen for projekter, der gennem digitalisering skaber løsninger for integration af sol og vind i energisystemet.

En algoritme skaber fleksibilitet 

I et af projekterne har forskerne udviklet en fleksibilitetsfunktion, dvs. en algoritme, der kan hjælpe samfundet med at få et fleksibelt elforbrug. Fleksibilitetsfunktionen er blevet testet på et vandrensningsanlæg med gode resultater.

”Vi har vist, at det ved hjælp af digitalisering og vores fleksibilitetsfunktion er muligt at udskyde nogle af de strømslugende processer i et vandrensningsanlæg til tidspunkter, hvor der er rigeligt med strøm og dermed også lave priser. Dvs. at vi kunne flytte anlæggets forbrug af el, i forhold til hvornår der var elproduktion,” siger Henrik Madsen.

Algoritmen tager også højde for, at processerne på et tidspunkt ikke længere kan udskydes, og så må de gennemføres, forklarer professoren, som ser et stort potentiale for at udbrede fleksibilitetsfunktionen.

”Det er både i virksomheder og ude hos forbrugerne, at vi kan indrette os med et mere fleksibelt elforbrug. Det kan være at udskyde vores vask, opvask, opladning af elbil eller køling i supermarkedets kølediske indtil et vist kritisk punkt, som så kan være et klokkeslæt eller en inde-temperatur eller noget andet, som brugeren definerer,” siger Henrik Madsen, der uddyber:

”Denne fleksibilitet forudsætter digitalisering. Dvs. at elnettet har data om f.eks. vindmøllernes strømproduktion, og at vores apparater, biler og køleskabe kan kommunikere med elnettet, så de kan reagere på de data og indrette sig efter dem.”