Energiøer kan gøre Danmark verdensførende

Europe from space

Det bliver en ingeniørmæssig bedrift at opføre verdens første energiøer. Det kan give Danmark store eksportmuligheder.

Tekst: Christina Tækker og Lotte Krull

Det er ikke en triviel opgave at designe og etablere to energiøer. Det er aldrig sket før. Projektet kræver nemlig forskning, innovation og udvikling af energiløsninger i så stor skala, at det kan sammenlignes med at planlægge en mission til Mars.

Alt ved de to øer er stort. Den samlede kapacitet forventes at blive på 12-13 gigawatt havvind inden 2040, hvilket svarer til dækningen af strømforbruget i 12-13 millioner husstande. Dertil kommer anlægssummen på den kunstigt anlagte energiø i Nordsøen, der ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kommer til at ligge på 210 mia. kr.

Den første energiø, der er på tegnebrættet, er dog Bornholm, og den skal have to tilknyttede havvindmølleparker. På Bornholm er det muligt at teste energiø-teknologierne for senere at overføre dem til energiøen i Nordsøen og alle andre steder i verden, hvor der bliver udbygget massivt med havvindmølleparker.

 

Professor på DTU Jacob Østergaard har i mange år forsket i smarte energiløsninger og står i spidsen for flere projekter netop med afsæt på Bornholm, bl.a. den eksperimentelle platform PowerLabDK. PowerLab er et levende laboratorium for energiproduktion og –forbrug og er forbundet til Bornholms energisystem.

Her kan forskere overvåge, styre og opsamle data fra elproduktion og -forbrug af f.eks. vindmøllestrøm og dermed få indsigt i, hvordan man udvikler smarte energiløsninger.

”Bornholm som energiø er interessant, fordi vi kan komme hurtigt i gang. Vi har en etableret platform og kan teste forskellige konstellationer og styringsmetoder i et fleksibelt miljø, der allerede nu fungerer som levende energilaboratorium,” siger Jacob Østergaard. 

Kræver nye løsninger

Ambitionen er, at Energiø Bornholm og energiøen i Nordsøen skal levere vindmøllestrøm til elbiler, varmepumper, husstande og virksomheder, ligesom der skal eksporteres strøm til vores nabolande. På sigt vil man koble batterier til lagring af energi og Power-to-X-teknologier til energiøerne. Det vil gøre det muligt at lagre og omdanne strømmen til brint og andre brændstoffer, som kan bruges i bl.a. fly, skibe og lastbiler.

Det kræver imidlertid, at der udvikles nye teknologiske løsninger for at sikre, at opbygningen af energiøerne bliver robust, og at leverancen af strøm bliver stabil. Derudover skal løsningerne bygges smart, så de i fremtiden kan udvides og kobles sammen med flere fremtidige øer.

”Man kan godt tage alle de teknologier, vi kender i dag, og sætte dem sammen som byggeklodser. Men udfordringen er, at du får et system, der bliver for dyrt og måske heller ikke er pålideligt,” siger Jacob Østergaard.

I det levende energilaboratorie PowerLabDK kan DTU’s forskere overvåge bornholmernes energiforbrug af grøn strøm. Den data der indsamles, bruger de til at teste og udvikle smarte energiløsninger.
I det levende energilaboratorie PowerLabDK kan DTU’s forskere overvåge bornholmernes energiforbrug af grøn strøm og bruge data til at teste og udvikle smarte energiløsninger. (Foto: Torben Nielsen)

Planerne for at udbygge strømproduktionen med havvind er store. Alene i Europa har EU besluttet at udbygge kapaciteten med op til 300 gigawatt frem til 2050. Til sammenligning er EU’s samlede kapacitet i dag kun 12 gigawatt, ifølge Europa-Kommissionen.

De ambitiøse mål for havvind åbner op for et nyt potentiale for den grønne omstilling og den danske vindmølleindustri.

”Med de to energiøer i Danmark får danske rådgiver- og entreprenørvirksomheder førstehåndserfaring med både konstruktion af kunstige øer samt implementering af den tilhørende teknologi,” siger Troels Stybe Sørensen, der er senior director i Ørsted, som bl.a. udvikler havvindmølleparker. Han ser store globale udviklings- og eksportpotentialer for energiøerne:

”Det minder en del om starten på havvind i stor skala i Danmark omkring år 2002, da Nysted og Horns Rev 1 blev bygget på to forskellige placeringer med to forskellige teknologier henholdsvis monopæle og gravitationsfundamenter og med forskellige turbiner. Det gav den danske offshore-vindindustri en helt unik kompetence.” 

Når de to energiøer efter planen er etableret i 2033, tager Danmark et stort skridt mod den grønne omstilling. På sigt forestiller Jacob Østergaard sig et netværk af øer, der bliver forbundet med hinanden – og til flere lande, så man får et helt offshore-energinet. 

”Lykkes vi, vil det sikre Danmark den absolutte førertrøje i forhold til at anvende og udvikle vedvarende energi i mange år frem, og det kan potentielt blive et nyt, dansk grønt energieventyr,” siger Jacob Østergaard.

Energiø Nordsøen
Visualiseringen er en illustration af nogle af de funktioner, som en kunstigt inddæmmet energiø på 3 gigawatt i Nordsøen eventuelt vil kunne rumme. Det er vigtigt at pointere, at øens omfang, udseende og præcise funktioner ikke er fastlagt endnu. KILDE: ENERGISTYRELSEN
  • Inden 2033 ligger der en energiø i Nordsøen med en placering cirka 80 km ud for Thorsminde ved den jyske vestkyst.
  • Øen skal opsamle 3 gigawatt fra havvindmøller længere ude på havet. Omkring 2040 skal øen opsamle 10 gigawatt havvind.
  • Strømmen skal føres videre fra øen med forbindelser til Danmark samt til et eller flere andre lande.
  • Budgettet lyder på 210 mia. kr., der fordeles med cirka 5 pct. til etablering af øen, 35 pct. til el-infrastruktur, som HVDC-forbindelser m.m., og 60 pct. til havvindmølleparker.

Kontakt

Jacob Østergaard

Jacob Østergaard Professor, Divisionschef Institut for Vind og Energisystemer Telefon: 45253501 Mobil: 25130501