Sensorteknologi giver bornholmere besparelser på den grønne strøm

’Bornholms energi- og forsyningsselskab BEOF i Rønne

Et smartere elforbrug er en vigtig brik i arbejdet med energiøerne. Forskning fra DTU har hjulpet bornholmere med at bruge el, når den er billig og underbygger forsyningssikkerheden.

Tekst: Miriam Meister

De fleste danskere tænker ikke over, hvornår de starter opvaskemaskinen eller sætter tørretumbleren i gang. Men i en hverdag, hvor en stadig større del af strømforsyningen vil komme fra vedvarende energi bl.a. via de planlagte energiøer, er det smart at begynde at gøre, hvis man gerne vil spare penge på den grønne strøm og samtidig skåne energisystemet.

Ny sensorteknologi kan hjælpe forbrugere med at bruge strøm, når det er billigst, viser forskning fra DTU. I et stort forskningsforsøg, som DTU har lavet med bl.a. virksomheden IBM, er teknologien rykket ud til 800 bornholmske husstande for at hjælpe med at ændre på vanerne.

”I projektet har vi set på, hvordan forbruget kan gøres mere fleksibelt, så strømmen bliver brugt, når vinden er der og udskudt så lang tid som muligt, når vinden ikke er der,” forklarer professor Jacob Østergaard, der siden 00’erne har forsket i smarte energiløsninger med Bornholm som testcase.

I projektet forsynede forskerne bornholmernes varmepumper og elradiatorer med styrebokse og sensorer, der kunne give prissignaler, som de lokale varmeenheder reagerede på ved at skubbe elforbruget – så længe husene bevarede den temperatur, hustanden havde sat som krav.

Resultatet var en reduktion af husstandenes elforbrug med mindst 30 procent i vinterhalvåret i de timer, hvor elnettet var mest presset. Det lykkedes altså at flytte elforbruget fra timer med størst efterspørgsel og derfor den dyreste pris til timer, hvor strømmen var billigst og mest grøn.

Ecogrid, Anders Beier
Familien her var med i forsøget, hvor DTU’s forskere ved hjælp af sensorteknologi hjalp dem med at styre deres elforbrug, så systemet blev mindre belastet, og prisen på strømmen blev billigere. (Foto: Ecogrid, Anders Beier)

Laboratorie holder øje med elforbrug

Størstedelen af forsøget, der kørte fra 2016-2019 foregik i virkeligheden på DTU’s Lyngby Campus – cirka 160 kilometer i fugleflugt fra Rønne. Her ligger nemlig PowerLabDK, der er et levende energilaboratorie, hvor forskere fra DTU via et kontrolcenter kan overvåge det bornholmske elsystem i realtid.

Skærmene i kontrolcentret viser, hvor stort øens egen elproduktion er, hvor stor en andel, der kommer fra forskellige kilder (vind, sol og biomasse), om Bornholm supplerer forsyningen med importeret strøm fra Sverige, samt øens samlede elforbrug.

I forsøget med de 800 bornholmske husstande kunne forskerne indsamle data, der gjorde dem klogere på bornholmernes forbrug, og på om løsningen med sensorteknologi og styrebokse ændrede på det.

Ifølge Jacob Østergaard er det ideelt at bruge Bornholm på den måde i energiforskningen, fordi øboernes forbrugsmønstre er en miniatureudgave af det samlede danske elforbrug.

”I virkeligheden har vi at gøre med et ’laboratorium’, der kommer til at matche fremtidens energisystem. Her kan vi udvikle og teste teknologier, som skal understøtte energisystemet og så bære disse teknologier videre ud i verden.”

Apps kan styre forbruget

Forskningen i PowerLab skal være med til at sikre, at der er tilstrækkeligt med grøn strøm i Danmark på alle tidspunkter af døgnet. Også når en stigende andel af strømmen kommer fra vedvarende kilder som vind og sol, der ikke nødvendigvis genererer energi døgnet rundt.

Med energiøerne vil fremtidens energiforsyning i stor stil være baseret på vindenergi og det kræver, at forbrugerne i højere grad – helt bogstaveligt – bruger strøm, som vinden blæser.

”Det at integrere en masse vindenergi kræver, at man får skabt et elnet, der er fleksibelt og intelligent, så man kan udskyde forbrug, når det blæser mindre og lagre overskudsenergi, når det blæser meget,” forklarer professor Jacob Østergaard.

Det har forsøget med sensorteknologien medvirket til at opnå. På baggrund af projektets resultater er der blevet udviklet standardmodeller for, hvordan fleksibelt elforbrug indgår i energisystemet, og de er blandt andet blevet brugt af virksomheden True Energy.

True Energy har lavet en app til den almindelige forbruger, der sikrer, at opladeren til elbilen eller husets energiforbrugende enheder sætter i gang på tidspunkter, der gavner pengepungen og miljøet mest.

Hos IBM er der blevet udviklet en flexplatform, som kan bruges af de aktører, som opererer mellem elmarkedet og forbrugerne. Ved hjælp af platformen kan aktøren sørge for, at forbrugeres unødvendige forbrug bliver koblet fra, når prisen er høj eller der er mangel på grøn strøm og koble det til igen, når prisen falder og strømmen er grønnere.

Endelig bruger forskere på DTU læringen fra projektet i deres videre arbejde med at udvikle modeller, der kan styre elnettet på en intelligent måde gennem brug af kunstig intelligens og digitalisering.

test
I DTU's PowerLab i Lyngby kan forskerne via store skærme følge med i bornholmernes energiforbrug. Foto: Torben Nielsen
  • Overvågningen i Lyngby sker i realtid og viser bl.a., at al el- og fjernvarmeproduktion på Bornholm er baseret på 100% vedvarende energi.
  • Den viser også, at øen i lange tidsrum eksporterer grøn strøm til det nordiske energisystem gennem det kabel, der forbinder øen med Sverige.
  • Ud af den samlede mængde energi, som øens energisystemer genererede i 2020, kom hele 43% fra vindmøller og 13% fra solceller.
  • Alle interesserede kan kigge med i tallene i realtid på hjemmesiden.

Kontakt

Jacob Østergaard

Jacob Østergaard Professor, Divisionschef Institut for Vind og Energisystemer Telefon: 45253501 Mobil: 25130501