Hvorfor skal CO2 fanges og lagres?

Interessen for CO₂-fangst har været stigende siden FN’s klimapanel i 2018 gik ud med budskabet om, at CO₂-fangst ikke er til at komme udenom, hvis vi skal begrænse global opvarmning.

Niveauet af CO₂ i atmosfæren er det højeste siden 1800-tallet på grund af forbrænding af fossile brændstoffer. Der er generel enighed om, at atmosfærisk CO₂ er hovedårsag til global opvarmning.

Langt de fleste lande har tilmeldt sig Parisaftalen, der betyder, at den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader C. For at kunne nå det skal den nuværende udledning af CO₂ og andre drivhusgasser nedbringes.

Den danske regering har derfor forpligtet sig til et klimamål om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030, og inden 2050 skal udledningen være nul.

Forskning og videreudvikling af CO₂-fangst, lagring og anvendelse er afgørende for at nå disse mål.

LÆS OGSÅ: CO₂ skal fanges og udnyttes.

Hvad er perspektiverne?

Frem mod Danmarks klimapolitiske mål om at nedbringe CO₂ udledningerne med 70 procent inden 2030 arbejder forskerne sammen med industri og myndigheder på at udvikle og teste de allerede kendte teknologier til fangst og lagring, så de kan nå op i stor skala og bidrage hurtigst muligt med den nødvendige reduktion.

Samtidig forskes der i, hvordan teknologierne kan blive så bæredygtige og effektive som muligt. Eksempelvis har nogle af de nyeste avancerede fangstteknologier ulemper med hensyn til høj temperatur og tryk og brug af opløsningsmidler og andre kemikalier. Her skal der på den lange bane udvikles mere miljøvenlige løsninger, der involverer eksempelvis enzymteknologi og mikrobiel bioteknologi.

På længere sigt skal systemerne til at fange, lagre og anvende CO₂ i Danmark være en integreret del af et grønt energisystem, da det at fange CO₂ er ret energikrævende. Fremtidens fangst skal køre på grøn strøm og indgå som i led i elektrificeringen af samfundet.

Frem mod 2050 forventes det, at forskningen er så langt, at CO₂ bliver et råmateriale til produktion af bæredygtige brændstoffer. Derfor skal der planlægges i infrastruktur og sikker transport af fanget CO₂, men også i integration med brintlagring og Power-to-X produktionsfaciliteter.

På endnu længere sigt bliver der også behov for at udvikle teknologier til direkte luftfangst af CO₂, da de nuværende teknologier alle er målrettet de steder, hvor CO₂ bliver genereret til, såsom energiproducerende anlæg, industri osv.

LÆS OGSÅ: National strategi for Power-to-X haster.