CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse

CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse er processen med at opsamle affaldskuldioxid (CO2) og transporterer det til et opbevaringssted hvor det deponeres. Målet er at forhindre frigivelse af store mængder CO2 ind i atmosfæren fra tung industri og bruge det til fx E-fuels.

Lektor ved DTU Kemiteknik, Philip Fosbøl, forsker bl.a. i CO2 fangst. Sammen med projektpartnere fra ARC, Rambøll og Pentair støttet af EUDP, er han med til at teste et CO2 fangst pilotanlæg på Amager Bakke.
Lektor ved DTU Kemiteknik, Philip Fosbøl, forklarer, hvad CO fangst er.

Niveauet af CO2 i atmosfæren er det højeste siden 1800-tallet. Det skyldes udledning af CO2 fra afbrændingen af fossile brændstoffer.

CO2 er en klimagas, der bidrager til den globale opvarmning. Teknologier til at fange CO2 og lagre den i undergrunden er derfor interessante, fordi de kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.

Teknologierne bag CO2-fangst og lagring eksisterer allerede i dag, så nu handler det om at få testet og bragt dem op i stor skala. Derudover kan CO2 anvendes til at producere blandt andet grønne brændstoffer, kemikalier og proteiner.

Hvad er CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse?

Fangst og lagring af CO2 bliver forkortet CCS (Carbon Capture and Storage). Hvis man anvender CO2’en tilføjes et ”u” for utilization: CCUS. Anvendelse af CO2 er interessant fordi kulstof forventes at blive en værdifuld ressource. Kulstoffet skal derfor ikke kun lagres, men også bruges som led i klimaindsatsen.

Alle CO2-holdige gasser kan behandles med CO2-fangst. Det gælder fx for biogas, røggas fra kraftvarmeanlæg, affaldsforbrænding og generel industri. Det gælder også luft fra atmosfæren.

I øjeblikket bliver CO2 typisk fanget i en væske. Væsken behandles enten med varme eller elektricitet for at afgive CO2’en, der derefter kan lagres i undergrunden. Det sker ved, at CO2’en bliver pumpet ned i undergrundens mange små hulrum, mens lerlaget ovenover fungerer som et låg.

Beregninger fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har vist, at undergrunden i Danmark formentlig kan lagre op til 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Derfor arbejder man på at komme i gang med at lagre CO2 i Danmark.

I stedet for at lagre CO2’en, vil kulstoffet (C) fra den i stedet kunne udvindes. Kulstof kan udnyttes til andre formål som fx at producere kemikalier og på sigt også grønne brændstoffer i power-to-X processer.

Se mere om Power-to-X.

På DTU arbejder forskere med, hvordan CO2 mest effektivt kan fanges og lagres, men også udnyttes som ressource i fremtiden.

Illustration der viser hvordan CO2 fanges, lagres og udnyttes.
Når CO2'en er fanget, skal den enten lagres eller anvendes i produktion af grønne brændsler. Illustration: DTU