Hvordan fungerer et smart energisystem?

Med det smarte energisystem kobles 100.000 vis af grønne el-, gas- og varmeproducerende energikilder og -forbrugere sammen i et fælles energisystem. Det giver behov for veldefinerede og standardiserede interfaces mellem de forskellige dele af systemet. Alle enheder skal ”tale” samme sprog, benytte samme definitioner og kodning for at kunne udveksle data og udføre opgaver - såsom at flytte energi fra et system til et andet.

Det smarte omfatter også, at vi tænker i forskydninger i energiforbruget, så forsyningsnettene ikke bliver overbelastet på de tidspunkter af døgnet, hvor alle har brug for energien. Det er typisk om morgenen, når vi skal have varmt vand til et bad, og når vi kommer hjem fra arbejde og går i gang med at lave mad, vaske tøj, se fjernsyn osv.

Med intelligent styring kan vi sikre, at opladning af elbiler f.eks. sker på et tidspunkt af døgnet med tilstrækkelig kapacitet i elnettet. Og at elbilerne kan levere el tilbage til nettet, hvis der akut mangler strøm.

På samme måde skal samspillet mellem bygninger og varmesystemet udnyttes. Danske bygninger kan sagtens holde et komfortabelt varmeniveau selv på de koldeste vinterdage, selvom varmen slås fra et par timer om morgenen og først kobles til, når der igen er tilstrækkelig kapacitet i de klimavenlige varmeforsyningsanlæg.

Her skal vi tænke i mulige løsninger allerede nu. Ved hjælp af prognose-modeller, der anvender lokale vejrudsigter, kan man sikre, at varmen i bygninger bliver skruet automatisk op og ned alt efter temperaturer og vindforhold. Eller man kan som i bydelen Nordhavnen i København koble et stort batteri med en kæmpe varmepumpe og koordinere styringen af dem ud fra en helhedsbetragtning. Varmepumpen kan køre konstant mange timer i træk og lagre varmt vand i store beholdere. Batteriet kan slås til og fra og levere ekstra energi, når varmepumpen ikke reagerer hurtigt nok i forhold til at sikre, at der er balance mellem produktion og forbrug i energisystemet. Det kan eksempelvis være ved at udjævne den såkaldte ’kogespids’ i elforbruget, når vi alle skal lave aftensmad samtidig, eller afbøde belastningen på elnettet, hvis der pludselig er mange elbiler, der lader.

Endelig dækker det smarte også over, at digitaliseringen af energinettet gør det muligt for os som private forbrugere at leve mere klimavenligt. Vi kan enten selv eller i fællesskab med naboerne producere, købe, sælge og lagre energi. Det kan være, at vi investerer i solceller, varmepumper eller energilagre og dermed sikrer, at energien udnyttes optimalt.